
Hej mit navn er Torben Falck Ørntoft – men for nemheds skyld bruger vi Torben Falck her. Jeg er uddannet speciallæge i laboratorie medicin, har den medicinske doktorgrad, og har været ansat på Aarhus Universitetshospital som ledende overlæge og professor i Molekylær Medicin. Jeg har tjent mine ridderspore indenfor forskning og deltaget i, og ledet, mange internationale forskningsprojekter. Mine videnskabelige artikler er citeret af andre mere end 47.000 gange, og omhandler molekylære forandringer i kræftvæv.
Jeg er i dag tilknyttet Aarhus Universitet som deltids professor hvor jeg bl.a. underviser læger og studerende og har skrevet et par lærebøger. Den øvrige tid bruger jeg på musiske aktiviteter. Jeg spiller musik og skaber malerier i mit atelier i Mejlgade 95 i Aarhus eller i Skiveren i Nordjylland.
Er du på udkig efter malerier til salg? Så klik endelig frem til siden her. Der findes et udvalg af Torbens malerier.
Malerier
Jeg har malet akvareller og lærreder i mange år – med øget aktivitet de seneste 8-10 år. Jeg er inspireret af visuelle indtryk fra hverdagen der omsættes til abstrakte former og farvekombinationer. Gerne med en fysisk struktur i overfladen i form af skrab eller markeringer der kan afdække underliggende farvemateriale. Mine farvekombinationer er primært på baseret på japanske principper af Sanso Wada.
Nogle lærreder er store da skalaen i sig selv giver en oplevelse. Andre er velegnede til ophængning i private sammenhænge. Jeg arbejder på et maleri i flere omgange – lag på lag til der er fundet et spændende og balanceret udtryk. Jeg anvender pensler – men også spartler, kamme og skurekoste. Ofte maler jeg en serie på 2-3 billeder der er beslægtede men med hver deres kant i form af farvesammensætning eller motiv forskydning.
Du er velkommen til at se mine billeder her på hjemmesiden. Er nysgerrigheden vakt er du velkommen til at kontakte mig for at aftale et besøg i mit atelier i Aarhus.